Spring til indhold

Audebo Pumpestation og Lammefjorden

Audebo Pumpestation var en naturlig krumtap i arbejdet med at udtørre Lammefjorden. I de første år primært med at sænke vandstanden i fjorden inden for dæmningen først til -2,7 meter i 1878, -3,8 meter i 1882 og -4,75 meter i 1905.

 1926 blev den nuværende bygning opført og den første elektrisk drevne centrifugalpumpe blev indkøbt.

I 1939 foretog lodsejerne yderligere indkøb af 2 elektriske pumper samt en større udbygning af pumpestationen, så man med den udvidede pumpekapaciteten blev i stand til i 1943 at sænke vandstanden til -7,5 meter under havoverfladen.

Udover den 40 km lange landvandskanal rundt om Lammefjorden, skulle der nu også graves en dybtliggende dræningskanal for at kunne afvande den dybereliggende del af Lammefjorden. Dette medførte at det nu var muligt at udtørre Lammefjorden helt og dyrkningsbetingelserne blev markant bedre. I 1945 blev det laug der siden har drevet pumpestationen dannet under navnet Lammefjordens Dige- og Pumpelaug.

Vil vi vide mere om Audebo Pumpestation, så gå til deres hjemmeside her.



Feedback

Sidst opdateret

13.12.2017

Ansvarlig redaktør

Jonna Nielsen