Spring til indhold
Hagested Til nyhagested.holbaek.dk

Lammefjorden og Audebo Pumpestation

En spændende del af lokalområdets historie

Historisk kort der viser Lammefjordens udstrækning. I dag er søen også tørlagt.

Lammefjordens historie

Lammefjorden er Danmarks største landvindingsprojekt. Det blev påbegyndt allerede i 1873, hvor Audebodæmningen blev etableret på tværs af den daværende Lammefjord mellem Gundestrup og Audebo. Sydøst for dæmningen blev pumpestationen etableret. Det har været et gigantisk projekt for den tid, idet alt foregik med håndkraft. Udover dæmning og pumpestation blev landvandskanalen gravet ud – også med håndkraft. Det er en 40 km lang kanal eller rettere 2 kanaler en sydkanal med udløb forbi Hagested og ud i havet øst for pumpestationen samt en nordkanal som har sit udløb på Gundestrup siden. Landvandskanalen – eller blot kanalen løber hele vejen rundt om Lammefjorden og har som navnet antyder til formål at opsamle al det vand, der løber fra det højere liggende landskab ned mod Lammefjorden. Vandet fra landvandskanalen løber direkte ud i havet, primært via Isefjorden i øst, men en del løber også ud i Sejerøbugten via Drags kanalen i vest.

Audebo Pumpestation

Audebo Pumpestation

Audebo Pumpestation var en naturlig krumtap i arbejdet med at udtørre Lammefjorden. I de første år primært med at sænke vandstanden i fjorden inden for dæmningen først til -2,7 meter i 1878, -3,8 meter i 1882 og -4,75 meter i 1905.

I de første 70 år blev vandstanden holdt ved lige ved de 4,75 meter, hvilket betød at der stadig var en stor del af Lammefjorden der stod under vand, i form af det der nu var blevet til Lammefjordssøen. En stor del af jorden var vanskelig at dyrke på grund af hyppige oversvømmelser og vanskelige adgangsforhold om vinteren.

I 1926 blev den nuværende bygning opført og den første elektrisk drevne centrifugalpumpe blev indkøbt. I 1939 foretog lodsejerne yderligere indkøb af 2 elektriske pumper samt en større udbygning af pumpestationen, så man med den udvidede pumpekapaciteten blev i stand til i 1943 at sænke vandstanden til -7,5 meter under havoverfladen. Udover den 40 km lange landvandskanal rundt om Lammefjorden, skulle der nu også graves en dybtliggende dræningskanal for at kunne afvande den dybereliggende del af Lammefjorden. Dette medførte at det nu var muligt at udtørre Lammefjorden helt og dyrkningsbetingelserne blev markant bedre. I 1945 blev det laug der siden har drevet pumpestationen dannet under navnet Lammefjordens Dige- og Pumpelaug.

Lammefjordens geografi

Den største del af Lammefjorden ligger i den nuværende Odsherred kommune, med de gamle sogne: Grevinge, Asnæs, Fårevejle, Vallekilde og Hørve i den nordlige og vestlige del af Lammefjorden. En mindre del ligger i Holbæk kommune: Svinninge, Kundby, Gislinge og Hagested i den sydlige del af Lammefjorden.

Lammefjordens samlede areal udgør mere end 5000 km2

Ovennævnte byer ligger alle i kanten eller ovenfor Lammefjorden – med en enkelt undtagelse. Fårevejle stationsby er den eneste by, der ligger midt på Lammefjorden. Den blev etableret i forbindelse med bygningen af jernbaneforbindelsen mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland – Odsherreds Jernbane. Jernbanen blev indviet i 1898 og var en væsentlig forudsætning for at ikke kun Fårevejle Stationsby kunne udvikles. Det gav hele Lammefjorden et løft, idet det forbedrede logistikken så handel og småindustri kunne udvikles og områdets afgrøder kunne transporteres til de større byer.

Lammefjordens afgrøder

Der var store forventninger til dyrkning af jorden på Lammefjorden, da man i sin tid startede udtørringen. Kornavl viste sig hurtigt at være glimrende afgrøder – både byg, rug og hvede. Der har gennem tiderne været forsøgt med mange forskellige afgrøder. Af de mere specielle kan nævnes hamp og tobak specielt under besættelsen i 1940’erne.

I en periode fra 1955 og ca. 25 år frem var dyrkning af tulipanløg udbredt hos enkelte avlere. De store arealer med farvestrålende tulipaner var et fantastisk syn, og arbejdet med at plukke blomsterhovederne af og optagning af løgene gav arbejde til mange piger og drenge i de år.

Asparges har været dyrket lige fra starten af Lammefjordens tilblivelse, især den hvide asparges, som er velegnet på de sandede jorder. I 1970’erne gled denne produktion gradvist ud, da produktionen er ret arbejdskrævende og dermed vanskeligt at gøre rentabel. I de senere år har asparges igen vundet indpas ved særlig promovering af den lækre grøntsag som en særlig delikatesse.

Det er dog gulerødderne der primært forbindes med Lammefjorden. Den sandede jord har vist sig at være meget velegnet til gulerødder. Lammefjordsgulerødder er blevet markedsført dygtigt og i dag er dyrkningen blevet meget mekaniseret, så en rationel dyrkning er mulig. Andre grøntsager dyrkes også i stigende grad. Først og fremmest er kartofler meget velegnede men også løg, pastinak, persillerod, selleri, porrer, hvidkål og rødkål er blandt de mest populære grøntsager. Lammefjordens Grøntsagslaug har fået godkendt Lammefjords gulerødder (1996) og kartofler (2014) under EU’s program BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse), så man hvert år kan kåre årets ”grand cru” gulerod og kartoffel.

 

Læs mere om Audebo pumpestation og hele dens historie på deres hjemmeside http://audebopumpestation.dk/



Feedback

Sidst opdateret

22.01.2018

Ansvarlig redaktør

Jonna Nielsen