Spring til indhold
Hagested Til nyhagested.holbaek.dk

Hagestedgaard

Historien om Hagestedgaard

HAGESTEDGAARD

Fakta, ejerforhold og årstal

Hagestedgaard er beliggende ret højt ca. midt i Hagested Sogn tæt ved Hagested Kirke, de har tidligere hørt sammen. Gården er nævnt første gang ca. 1230 i Kong Valdemar den Stores jordebog. Gården var kongsgård frem til år 1540, hvor kansler John Friis overtog den. Senere kom der forskellige ejere, mest berømt var professor og læge Thomas Bartholin, som købte den i år 1663. Bartholin opdagede lymfekirtlernes funktion og var en berømt europæisk videnskabsmand. Hvis Nobelprisen havde været oprettet dengang, ville han have fået den. År 1669 brændte gården og en væsentlig del af gårdene i Hagested By. Bartholin genopbyggede hovedbygningerne.

Gården blev i år 1769 købt af C. A. Castenskiold. Hans søn måtte i år 1825 sælge den til sin fætter C. H. Grevenkop-Castenskiold, den nuværende ejers tip-tip-tipoldefar. Via efterkommernes giftermål på spindesiden er ejernavnet ændret til først Lerche og nu Hvass.

Beboelsesbygningerne er fredet. Kælder og enkelte mure er fra år 1555. Selve hovedbygningerne med bindingsværk er overvejende fra år 1748. Der er i dag ikke offentlig adgang. Stedet er på 555 ha og drives med planteavl og lidt skovbrug og har tilhørende avlsbygninger og maskiner.

 

 

 



Feedback

Sidst opdateret

15.01.2018

Ansvarlig redaktør

Jonna Nielsen